Retur

Leveforholdene



Afstanden mellem Ræhr og Saarup er ca 3 km. Vejene fra Ræhr og Skjelsgaard går over lave ubeboede strækninger. Stedet, hvor vejen fra Ræhr går op på Bakkedraget, hedder Hundahls bakke. Oprindeligt var vejene grusveje. I Savbjerg var der endog kun en jordvej. Omkring 1955 blev vejene asfalteret, men kun hen forbi Borgaard Nielsens ejendom. Vest herfor er der stadig grusvej. De fleste på egnen havde cykler men kun én havde bil. Der kunne hverken fås cykeldæk eller benzin under krigen og folk måtte derfor til sidst gå, når de ikke kunne bruge hestevogn.

Tre af de 17 ejendomme havde telefon men ingen havde elektricitet, dog bortset fra to, der efterhånden fik egen svagstrømsforsyning, hvor dynamoen blev trukket af en vindmølle eller en dieselmotor. Det var allerede blevet ret udbredt ved krigens udbrud i 1939 at have radio, drevet med et 120 volts anodebatteri og en to volts akkumulator. Først omkring 1950 kom der højspænding til Saarup, så alle ejendommene kunne få elektricitet. Før den tid var der ingen, der havde træk-og-slip eller vaskemaskine eller køleskabe. Men alle ejendommene havde egen brønd. Nogle havde rindende koldt vand indlagt, men kun i bryggerset og kun fra en vandbeholder, der kunne pumpes fuld engang i mellem. Andre havde håndpumpe i egen brønd, enten indendørs eller udendørs. Enkelte brugte et hejseværk, hvormed de kunne hejse vand op af brønden i en spand. Al vask og opvask foregik i bryggerset med vaskebræt, børste og grøn sæbe. De fleste havde komfur i både bryggers og køkken og man fyrede i det ene fra om morgenen til over middag. I komfuret var der bageovn og en vandbeholder, hvor man kunne hente lidt varmt vand. Om eftermiddagen og aftenen blev der i sæsonen fyret i kakkelovnen i stuen, som også havde plads til en vandkedel og en kaffekande. I den øvrige del af huset var der ingen opvarmningsmulighed. Sengene havde ikke alle madrasser. Et lag halm i bunden af sengen var en udmærket erstatning.

To købmænd samt Brugsforeningen i Ræhr kom rundt til kunderne en gang om ugen med varer, ligesom de tog de producerede hønseæg med tilbage til butikken. Varerne kunne bestilles ved at skrive dem ind i kontrabogen, som man sendte ned til købmanden, der skrev beløbene på for varerne og de leverede æg. Man kunne også ringe eller sende en bestillingsseddel med mælkekusken. Det drejede sig især om mel, gryn og sukker. Også bageren i Ræhr kom en gang ugentlig med frisk rugbrød men de fleste bagte selv sigtebrød. Slagteren og fiskehandleren kom sjældnere. Gartneren i Nors kørte rundt og solgte rød- og hvidkål om efteråret. Andre ting, for eksempel smør fra mejeriet eller opladede akkummulatorer fra cykelhandleren, kunne mælkekusken tage med fra Ræhr. Beboernes almindelige mad bestod af grød, vælling, mælk, kartofler, saltet og røget flæsk samt brød. Frikadeller og flæskesteg var eventuelt søndags- og festmad.

De 17 familier i Savbjerg, Saarup og Borup havde i alt ca 60 børn mellem 0 og 20 år, men mange børn flyttede hjemmefra i konfirmationsalderen. Der var ialt ca 40 fast hjemmeboende børn. Børnene gik i skole i Ræhr, 3-4 km borte. De fleste cyklede men nogle gik. Der var fire skoleklasser og børnene skulle gå i skole i syv år, fra de fyldte syv og til de fyldte 14 år. 1. klasse varede 1,5 år, 2. klasse 2 år, 3. klasse 1,5 år og 4. klasse 2 år. Børn i 1. og 2. klasse gik i skole 4 dage ugentlig fra 1. april til 30. september og to dage ugentlig i vinterhalvåret. 3. og 4. klasse havde det omvendt. Skoledagen var 6 timer, fra kl 7 til 13 om sommeren og fra 8 til 14 om vinteren.

Det var skikken, at alle skolebørnene blev fotograferet sammen ca hvert tredie år. På denne webside findes skolebillederne fra 1939, 1943 og 1946. Skolen rummede to klasseværelser og to lærerboliger. Den 1. oktober 1940 blev en ny og mere rummelig skolebygning taget i brug i Ræhr men den kom i krigsårene også til at rumme dobbelt så mange børn, idet befolkningen i Hansted blev flyttet til Ræhr. Desuden blev to lokaler i den nye skole beslaglagt til en tysk meteorologisk station.

Der kom først skolebus til Saarup omkring 1960.

I det år, hvor børnene fyldte 14 år, skulle de konfirmeres. Ved denne lejlighed blev de fotograferet. Der findes også en række konfirmationsbilleder fra årene 1935-55 på denne webside. Konfirmationsforberedelsen foregik i Ræhr præstegaard, fælles for Ræhr, Hansted og Vigsø sognes børn. Efter krigsophøret skete der dog den ændring, at der holdtes separat konfirmationsforberedelse i Hansted Skole medens konfirmanderne fra Ræhr og Vigsø sogne fortsat havde fælles konfirmationsforberedelse i Ræhr præstegaard. Selve konfirmationen blev før og under krigen holdt i Ræhr kirke på den måde, at de konfirmander, der fyldte 14 år før 1. juli blev konfirmeret om foråret og de, der fyldte 14 år efter 1. juli, blev konfirmeret om efteråret. Da man efter krigen gik over til separat konfirmation i Hansted, kunne alle konfirmanderne fra Ræhr og Vigsø sogne rummes i kirken på en gang og efterårskonfirmationen hørte derfor op.