Retur

Peter Odgaards ejendom



Peter Odgaards ejendom lå i det lave område mellem Savbjergbakken og Saarupbakken. Peter og Karen Odgaard købte ejendommen i 1927. Ejendommens bygninger var gamle, men i i 1935 byggede de et nyt stuehus på 35 kvadratmeter. Dette var lovlig lille til en stor familie, men det var en ret almindelig størrelse på en lille ejendom. Jorden var bedre her end i Savbjerg og der var ingen mangel på vand. Der hørte dog kun lidt jord til ejendommen, så den kunne ikke alene give føden til en stor familie. Peter Odgaard var ikke blot kendt som en meget retskaffen men også som en flittig mand, der tog alt det arbejde, han kunne få, først og fremmest i Tved Klitplantage men også af og til hos landmænd i Saarup. Hans kone, Karen, stammede fra Agger og de havde ni børn, hvoraf en, Svend Egon, er bosat i Saarup. Børnenes navne var: Marie, Oluf (død 2001), Annelise, Niels Peter, Ejnar, Anker, Knud Erik (død 1989), Svend Egon og Jørgen. Familien solgte i 1945 ejendommen til Staten og købte naboejendommen (nr 3).

På følgende billeder, som er taget den 1. august 2004, vises stedet, hvor Peter Odgaards ejendom lå. Det første billede er taget fra sydvest og det andet fra vest. Der er kun en del af bygningernes sokler tilbage. I baggrunden ses Saarupbakken.